Nordtyske aner
Vores direkte anerække kan følges til Mecklenburg, hvor min 5 x tipoldefar Marqvart Bunckenburg, født i 1687, forpagtede de mindre godser Kahlenberg og Greese. Hans tipoldebarn Ernst Carl Adolph Vilhelm Bunckenburg gik i 1860'erne på valsen som konditor, og endte i Grønninghoved, hvor han forelskede sig i en dansk pige. Andre Bunckenburg'ere er kendt i Mecklenburg fra starten af 1600-tallet, men det direkte spor stopper der.
Bunke- betyder myremalm på nedertysk, så en Bunkenburg er formentlig et befæstet sted, hvor der udvindes myremalm. Nær byen Ahlden i Niedersachen, ved floden Aller, lå der netop sådan en befæstning kaldet Bunkenburg. Den omtales i kilder fra 1310 og det følgende århundrede, men i dag er der kun resterne af en jordvold tilbage. Borgen gav navnet til et "Vogtei", et retsomåde som både kirken og de lokale fyrster forsøgte at have ret til at styre. Ingen personer med navnet Bunkenburg er nævnt - ingen riddere "von Bunkenburg". Det kunne ellers have været sjovt.
Fra 1300-tallet kaldes to gårde ca. 60 km øst for borgen også Bunkenburg. Det er ingen dokumenteret forbindelse til borgen, så er formentlig bare et andet sted med myremalm. I 1600-tallet begynder en gårdejer der at kalde sig Bunkenburg, og de sidste 100 år har landsbyen omkring gården officielt heddet Bunkenburg. I dag er den en del af Gemeinde Lachendorf i Landkreis Celle. Der bor stadig Bunkenburg'ere i landsbyen.
Fra starten af 1300-tallet var der også i Bremen, 75 km nordvest for borgen, en Bunkenburg-familie, der i flere generationer var middelalderlige embedsmænd, såkaldte ministeriales, for ærkebispedømmet. De optræder som vidner i retssager og underskriver breve med et segl med deres våbenskjold: en række vandrette bånd og et diagonalt bånd med tre duer. Duerne skyldes navnet på en anden familie, Duvenwort, som Bunkenburg'erne har giftet sig ind. Familien underskriver sig i en periode med begge navne, men efterhånden forsvinder Duvenwort. Hvor Bunkenburg'erne i Bremen fik deres navn fra er uklart, men et bud er at de kom fra en Bunkenburg ved landsbyen Tungeln ved Oldenburg. I dag er der blot en række vejnavne omking et moseområde, Bunkenburger Moor, ved Tungeln der minder om det, men navnet lever videre i familier og stednavne i området omkring Bremen i dag.
Hvordan navnet har bevæget sig til Mecklenburg er uklart, men det er ikke usandsynligt, at en Bunkenburg fra Bremen er søgt østpå. Flere af navnene på de andre ministeriales familier i Bremen optræder også i Mecklenburg, og var en del af den såkaldte Ostsiedlung i middelalderen.
