Alle medier


Match 1 til 50 fra 144     » Kun miniaturer

    1 2 3 Næste»

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
1

Biografi fra Christiansfeld Årskalender 2016, Christiansfeld Lokalhistoriske Forening:

"Aller Andelsmejeri etableredes i 1889 men udvides allerede i 1921 med et nyt osteri og en ny bestyrerbolig. [...] Blandt bestyrerne kan nævnes Niels Hansen Nygaard, født 11. december 1884 i Hjerndrup, søn af sadelmager Hans H. Nygaard og hustru Marie Frederikke, født Lund. Han blev den 2. april 1909 gift med Andrea, født Andersen. Niels Nygaard havde været elev på andelsmejerierne i Over Lerte, Aller, Branderup, Anslet og Kastvraa. Han var på Vinidng Højskole i 1906-07, på Ladelund Mælkeriskole i 1907, hvorefter han var mejerist på andelsmejeriet i Anslet. Han var mejeribestyrer på Rømø fra 1908 til 1910 og kom til Aller Andelsmejeri som bestyrer i 1910. Niels Nygaard blev en meget aktiv mand i Aller. Han var kommuneforstander i overgangstiden, kommunalrevisor og kasserer for Aller Sogns Spareforening. Som mejeribestyrer fik han sølvmedalje for smør i 1927, bronzemedalje for ost i 1924 og bronzemedalje for smør i 1928. Kilde: Dansk Mejeristat."
 
 
2

 
 
3

 
 
4

 
 
5

 
 
6

 
 
7

 
 
8

 
 
9

 
 
10

 
 
11

 
 
12

(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
13

 
 
14

 
 
15

 
 
16

 
 
17
Adoptionskontrakt
Adoptionskontrakt
 
 
18
Afskrift af Theresias Glatz' adoptionskontrakt
Afskrift af Theresias Glatz' adoptionskontrakt
 
 
19
André Grove Hauerbach
André Grove Hauerbach
 
 
20
André Grove Hauerbach
André Grove Hauerbach
 
 
21
André Grove Hauerbach
André Grove Hauerbach
 
 
22
André Grove Hauerbach
André Grove Hauerbach
 
 
23
André Grove Hauerbach
André Grove Hauerbach
 
 
24
André Grove Hauerbach i sin kontorstol
André Grove Hauerbach i sin kontorstol
Hauerbach siddende i sin kontorstol (Efter datidens skik havde kun chefens stol armlæn!). På bordet den uundværlige dokumentmappe, som dengang uden indhold kunne foldes en ekstra gang klar til ophængning på cyklens tværstang. På væggen skimtes håndjernene. Billedetekst fra Fra Ib Gejl (ed.): "Århus. Byens Borgere. 1165-2000". Århus Byhistoriske Arkiv. 2000, side 129-131
 
 
25
André Grove Hauerbach: 'Dalbymordet, Kriminalfortælling', Albert Beyers Forlag, Aarhus 1907
André Grove Hauerbach: "Dalbymordet, Kriminalfortælling", Albert Beyers Forlag, Aarhus 1907
 
 
26
Andrea Kjerstine Andersen
Andrea Kjerstine Andersen
 
 
27
Andreas Hauerbach
Andreas Hauerbach
 
 
28
Baggården til Lindegade 38, ca. 1925/26
Baggården til Lindegade 38, ca. 1925/26
Ingeborg i hvid kittel, forrest Johannes og Erik, bagerst Thora (Ingeborgs søster og Augusta (Thoras svigerinde) 
 
29
Bang våbenskjold
Bang våbenskjold
 
 
30
Biografi 1/3 af Stephan Andreas Grove i Kay Larsens ”Dansk Ostindiske Personalia og Data”, Rigsarkivet
Biografi 1/3 af Stephan Andreas Grove i Kay Larsens ”Dansk Ostindiske Personalia og Data”, Rigsarkivet
 
 
31
Biografi 2/3 af Stephan Andreas Grove i Kay Larsens ”Dansk Ostindiske Personalia og Data”, Rigsarkivet
Biografi 2/3 af Stephan Andreas Grove i Kay Larsens ”Dansk Ostindiske Personalia og Data”, Rigsarkivet
 
 
32
Biografi 3/3 af Stephan Andreas Grove i Kay Larsens ”Dansk Ostindiske Personalia og Data”, Rigsarkivet
Biografi 3/3 af Stephan Andreas Grove i Kay Larsens ”Dansk Ostindiske Personalia og Data”, Rigsarkivet
 
 
33
Biografi af André Grove Hauerbach fra bogen 'Århus. Byens Borgere. 1165-2000'
Biografi af André Grove Hauerbach fra bogen "Århus. Byens Borgere. 1165-2000"
 
 
34
Biografi af Emanuel Rasmus Grove fra Wikipedia
Biografi af Emanuel Rasmus Grove fra Wikipedia
Emanuel Rasmus Grove (13. september 1756 i København – 12. januar 1847 i Fredensborg) var en dansk embedsmand, medlem af den afrikanske konsulatsdirektion.

Emanuel Rasmus Grove var broder til admiralitetsdeputerede Carl Frederik Grove, dimitteredes 1772 fra Herlufsholm, fik kort derefter ansættelse i Admiralitetskollegiet og udnævntes 1777 til konsulatssekretær i Marokko. Efter konsulens hjemrejse fungerede han i dennes sted fra 1781-85, da han fik tilladelse til at vende hjem for at støtte moderen, der sad som enke i små kår.

1788 blev han kommitteret i Kommercekollegiet og sekretær (dvs chef) i Konsulatskontoret. Da det var af stor betydning for staten på en fyldestgørende måde at reklamere erstatning for de mange under revolutionen opbragte danske og norske skibe, sendtes Grove i begyndelsen af 1794 som generalkonsul til Paris, hvortil han ankom i revolutionens blodigste periode, og hvor han på grund af autoriteternes stadige vekslen havde meget møje med at fremme sit lands interesser.

1797 hjemkaidtes han for atter at træde ind i Kommercekollegiet. 1799 blev han administrerende direktør for Manufakturhandelen, i det han samtidig fritoges for konsulatsforretningerne undtagen de afrikanske. Hans særlige Indsigt i disse foranledigede, at han året efter, da de afrikanske sager udskiltes fra Udenrigsdepartementet og Kommercekollegiet under et særligt kollegium, den afrikanske Konsulatsdirektion, udnævntes til medlem heraf, en post, han beklædte, indtil direktionen atter ophævedes 1837. I december 1804 søgte og fik Grove, der følte sig tilsidesat i Kommercekollegiet, sin afsked herfra.

Grove betragtedes som en i handels- og finanssager mere end almindelig kyndig mand med et særligt greb på at repræsentere, og der betroedes ham derfor også flere sendelser til pengemarkedet i Holland under de for staten mest prekære finansielle forhold, således 1799 i anledning af penge- og kreditvæsenets daværende slette tilstand, 1809 for at opnå udsættelse med betalingen af 1 million gylden og 1813, efter Statsbankerotten, for at søge et lån, så påtrængende, at hans instruks endog tillod ham subsidiært at sætte krondiamanterne i pant. 1801 sendtes han til St. Petersborg for at udvirke kornudførsel til det nødlidende Norge.

Grove var medlem af forskellige inden- og udenlandske videnskabelige selskaber (således f.eks. fra 1810 af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie) og i flere år præses for Landhusholdningsselskabet. Han havde omfattende kundskaber og interesser, talte 8-10 sprog og ansåes for en god kunstkender.

Han ægtede 1. (6. juli 1787) Petronelle Brinck-Seidelin (født 24. november 1755 død 27. april 1801), en datter af assessor i Højesteret, konferensråd Hans Diderik Brinck-Seidelin til Eriksholm og Ingeborg født Bering, 2. (24. juni 1805) Johanne Elise Hiort (født 10. marts 1786 død 10. april 1873), datter af amtmand, siden kommitteret i Rentekammeret, etatsråd Andreas Hiorth og Rachel født Gjerløv, og døde 90 år gammel i Fredensborg og er begravet på Asminderød Kirkegård.

Grove var 1810 blevet etatsråd og 1826 konferensråd. Ridder af Dannebrog 1810 og Dannebrogsmand 1828. Han er portrætteret på akvarel i familieeje. Buste i Landhusholdningsselskabet. Stik af Gilles-Louis Chrétien efter tegning af Fouquet
 
 
35
Biografi af Martin Carlholmer fra Paul Harnesk (ed.): 'Vem är Vem? / Götaland utom Skåne, Halland, Blekinge 1965', side 204
Biografi af Martin Carlholmer fra Paul Harnesk (ed.): "Vem är Vem? / Götaland utom Skåne, Halland, Blekinge 1965", side 204
 
 
36
Biografi i Den Store Danske - Gyldendals Åbne Encyklopædi
Biografi i Den Store Danske - Gyldendals Åbne Encyklopædi
Rasmus Æreboe, 26.4.1685-24.10.1744, dansk embedsmand og forfatter. Rasmus Æreboe blev i 1709 privatsekretær for Just Juel, som han fulgte på en lang gesandtskabsrejse i Rusland. Siden blev han sendt på yderligere to missioner til Rusland, inden han som belønning i 1715 udnævntes til notar i København.

Rasmus Æreboe huskes især for en dagbog, han førte i Just Juels navn, over rejseoplevelserne i Peter den Stores Rusland samt for en selvbiografi, der bl.a. skildrer hans hårde opvækst og studentertid. Desuden oversatte Æreboe den store russiske lovkodificering fra 1649, Sobornoje Ulozjenije, som han supplerede med omfattende kommentarer, der samtidig kaster lys over Peter den Stores Rusland. Dette værk udkom på tryk i 2013.
 
 
37
Biografi i Fr. Olsen: 'Den danske Postetat'. København 1929
Biografi i Fr. Olsen: "Den danske Postetat". København 1929
 
 
38
Birgegård, Ulla: Anmeldelse af Lars P. Poulsen-Hansen (udg.): Den Ryssiske Lov 1649. Oversat og kommenteret af Rasmus Æreboe 1721 in Nordisk Østforum, nr. 04, 2013, Universitetsforlaget, Oslo.
Birgegård, Ulla: Anmeldelse af Lars P. Poulsen-Hansen (udg.): Den Ryssiske Lov 1649. Oversat og kommenteret af Rasmus Æreboe 1721 in Nordisk Østforum, nr. 04, 2013, Universitetsforlaget, Oslo.
 
 
39
Birgitte Johanne Grove
Birgitte Johanne Grove
Nygaards Sedler 
 
40
Borgmesterens hus på Torvet
Borgmesterens hus på Torvet
 
 
41
Ca. 1924
Ca. 1924
Fra venstre: Nabo til Cecilie og Marius, Ingeborg, naboer, Cecilie, Erik (forrest), Thora Gosmann, Marius Elkjær 
 
42
Carl Bloch. Fra Wikipedia
Carl Bloch. Fra Wikipedia
 
 
43
Carl Bloch: Carl Bloch, Kunstnerens forældre i dagligstuen, 1855, Loeb Danish Art Collection. Fra Wikipedia
Carl Bloch: Carl Bloch, Kunstnerens forældre i dagligstuen, 1855, Loeb Danish Art Collection. Fra Wikipedia
 
 
44
Carl Bloch: Portræt af moderen, Ida Emilie Ulrikke Henriette f. Weitzmann , 1881. Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Carl Bloch: Portræt af moderen, Ida Emilie Ulrikke Henriette f. Weitzmann , 1881. Det Kgl. Biblioteks billedsamling
 
 
45
Carl Frederik Grove
Carl Frederik Grove
 
 
46
Carl Frederik Grove
Carl Frederik Grove
 
 
47
Caroline Conradine Møller
Caroline Conradine Møller
 
 
48
Catharina Maria Møller Hansen
Catharina Maria Møller Hansen
 
 
49
Catharina Sophia Maria Gebhardt
Catharina Sophia Maria Gebhardt
 
 
50
Chresten Sørensen Longomontanus
Chresten Sørensen Longomontanus
 
 

    1 2 3 Næste»