København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Rigensgade, Gaarden nr. 478, Forhuset, 482 F1, FT-1840, C5130
Johanne Friis 73 Enke modtager Spind til Søe-Etatens Seildugsfabrik
Frederik Friis 47 Ugift Sønnen, Bygningsinspectør
Julie Friis 40 Ugift hendes Datter
Augusta Friis 37 Ugift hendes Datter
Frederikke Friis 33 Ugift hendes Datter
Ludvig Friis 15 Ugift hendes Sønnesøn
Anne Kofod 30 Ugift Tjenestepige
Emanuel Grove 28 Ugift Fabrikør ved Søe-Etatens Seildugsfabrik
Hans Grove 26 Ugift hans Broder, Lieutenant i Søe-Etaten, til søes |
| Beskæftigelse |
Grove, Hans Herman Steffen, 1814-66, Søofficer, Broder til ovfr. nævnte C. F. G. (d. 1883) og E. R. G. (d. 1871), er født i Kjøbenhavn 27. Dec. 1814. Allerede som lille Dreng fik han Livets Alvor at mærke, i det Faderen, som i den engelske Krig havde vundet sig en Formue, senere mistede denne, til Dels ved Pengekrisen. Udrustet med gode Evner, en livlig Karakter og en mindelig Evne til at gjøre sig afholdt traadte han 1827 ind Søkadetakademiet, fra hvilket han 1833 dimitteredes som Sekondlieutenant; han avancerede 1841 til Premierlieutenant, 1851 til Kapitajnlieutenant og 1861 til Orlogskapitajn. Som ung Officer fór han meget til Søs baade til Orlogs og Koffardis, var i 1835-37 og senere 1844-45 i Vestindien, 1839-40 og 1843-44 med Handelsskib i Ostindien og beskæftigedes
ved Siden heraf meget ved Søopmaalingen. 1841, medens han var ansat paa Helsingørs Vagtskib og her fra foretog Opmaalinger i Kattegat, fandt han den bekjendte Grund «Groves Flak». Under Krigen 1848-50 var han først Chef for Dampskibet «Caroline Amalie», senere tredjekommanderende paa Linjeskibet «Skjold» og endelig næstkommanderende paa Korvetten «Valkyrien». 1851 var han Chef for Kongens Dampskib «Ægir», senere (1852-55) Krydstoldinspektør paa Østkysten af Slesvig, fra 1857-60 Takkelmester;
Vinteren 1861-62 gik han som Chef for Korvetten «Heimdal» til Vestindien (Rejsen beskrevet af Lieutenant J. U. A. Holm), hvor han kom til at optræde under ret kritiske Forhold i Venezuela under en Revolution og senere ydede fortrinlig Assistance til et strandet engelsk Linjeskib. 1863 overtog han Posten som Ekvipagemester paa Orlogsværftet, men ansattes ved Krigens Udbrud som Chef for Fregatten «Sjælland» og Flagkapitajn hos Eskadrechefen, Admiral van Dockum, med hvem han 17. Marts deltog i Træfningen ved Swinemünde, hvor de tyske Korvetter «Arcona» og «Nymphe» bleve tvungne til at trække sig tilbage;
han blev herfor dekoreret med Kommandørkorset. G., som i Aaret 1851 ægtede den i vide Kredse afholdte Maren (Manna) Kirstine Johnson (f. 11. Dec. 1834),
Datter af Konsul Peter J. i Rønne (f. 1786 d. 1850) og Maren Kirstine Sonne (f. 1801 d. 1882), havde den Sorg i Krigsaaret (1. Maj) at miste sin Hustru. Efter Krigen indtraadte han 6. Nov. 1865 i Ministeriet Frijs som Marineminister og var som saadan med til at underskrive den reviderede Grundlov. Da den indenlandske Politik paa dette Tidspunkt mest gik ud paa at ordne Forfatningsspørgsmaalene, og Tidens Løsen efter de dybe Saar, Krigen havde tilføjet Landet, var Sparsommelighed i Statshusholdningen, faldt det ikke i G.s Lod at gjennemføre større Reformer i Marinen; hans Helbred var derhos til Dels undergravet og forværredes snart saa meget, at han blev nødt til at foretage en Udenlandsrejse;
paa denne døde han 17. Avg. 1866 i Saxon les bains i Schweits, efterladende sig et Ry. som dygtig Officer og et ualmindelig afholdt Menneske.
Illustr. Tid. VIII, 389.
C. With
[1] |
1814 - 1866 (51 år)
