| Beskæftigelse |
Grove, Conrad, f. 20/5 1780 i Kbh. (Holmens K.); Søn af Etatsraad, Sekretær i Admiralitetet Johan Christian G. (1713-84) og Hustru Mette Marie, f. Æreboe (1733-89); g. 1. 2/10 1803 m. Johanne Cathrine Weise, f. 1782 i Helsingør, d. 23/3 1825, Datter af Kammerassessor, Kasserer ved Øreunds Toldkammer Johan Mogens Christian W. (ca. 1738-1812) og Hustru Susanne Margrethe f. Reusch (ca. 1730-1808), 13/8 1819 Ægteskabet opløst, 2. 6/3 1822 i Holmens K. m. Karen Marie Nielsen, f. 8/7 1794, d. 19/6 1877, Datter af fhv. Skibsfører, senere Styrmand ved Postfarten i Store Bælt Mads Nielsen og Hustru Maren f. Rasmussen. [Broder til 593 og G. 727.] 1790 vol. Kadet, 1794 kadet, 7/9 1798 Sekltnt., 1799-1800 m. Fregatten Thetis til Vestindien, 1800 m. Orlogsskibet Neptunus i Esk., 14/11 s. A. udn. til studerende Officer med 10 Rdl. maanedlig Tillæg (Adm. K. B.), 1801 Chef for Kanonbaaden Christianssund i Slaget paa Reden 2/4 s. A., Digteren Pram skriver i "Om den 2. April 1801": "Ltnt. Conrad G., der med udmærket Diærved passede paa, nærmede sig tæt under de fjendtlige Orlogsmænds Forstævne og gjennemstrøge dem langskibs med Kugler". 20/4 s. A. beordret til Chef for Kutteren Le petit Diable, skal ufortøvet afsejle og opsøge den engelske Admiral Parker for at overlevere ham Depecher fra den russiske Minister i Kbh. (Adm. K. B.), 2/4 1802 EM. 2/4 01, 21/12 1804 Prltnt., 19/12 1805 Auscultant i Konstruktionskommissionen (Adm. K. B.), 29/5 1807 tilladt at rejse til udlandet i 3 Aar for at studere vandbygningsvæsen (Kgl. Res.), 16/7 s. A. Instruktion for Rejsen (Adm K. B.), 1808 Chef for Defensionsskibet Frederikke Lovise ved Norge, Krydstogter i Skagerak, 14/3 1809 - 14/11 1810 besørgede Kvartermesterkabets Forretninger for det sydlige Norge fra Stavanger til den svenske Grænse og var samtidig Næstkom. i den norske Rokanonbaadsflaade under Søren Bille (I. S. Adm. Nr. 2761), deltog 10/8 1809 i Erobringen af Briggen Allart (J. P. With, S. 104), 21/10 1810-11 Chef for armeret Skonnertbrig Hemnæss, 28/1 1812 kaptltnt., 1812-13 Chef for Briggen Lougen ved Norge, 19/2 1813 tilstaaet 3 Maaneders Orlov for at rejse til Kbh. i vigtige Familieanliggender, medens Lougen har Hovedeftersyn (Adm. K. B. og I. S. Adm. 8/2 s. A.), 6/9 s. A. i Anledning af Klager fra forskellige af Lougens Besætning over G. befaler Adm. Lütken krigsforhør optaget i Christianssand (I. S. Adm. Nr. 2376), 18/10 s. A. frikendt ved Krigsret i Christianssand (I. S. Adm. Nr. 2638), 22/11 s. A. ansøger efter Lougens Oplægning om at blive forflyttet til Danmark, da han har været til Tjeneste i Norge fra Aug. 1807 (I. S. Adm. Nr. 3093). 1816-17 Chef for Vagtskibsstationen i Store Bælt, 28/1 1817 Kapt., 1818 Chef for Briggen Samsøe og 1819 for Briggen Bornholm, begge Vagtskibe i Sundet. Maj 1819 gav han under et Drikkelag ved Helsingør en svensk Officer, Oberstltnt. Diedrik Brunon en Ørefigen i Anledning af dennes nedsættende Bemærkninger om de Danskes Skydning i 1807. Følgen deraf var en Duel, der blev udkæmpet paa Saltholm, sent paa Aaret 1819, som vakte megen Opsigt paa begge Sider af Sundet. G. blev saaret, men ikke straffet. Sagen nævne sikke i admiralitetskollegiets papirer, men refereres i Nationaltid. 30/7 1887 og Avisen 25/7 s. A. 10/12 1820 hans Ansøgning om Ægteskab med ovennævnte Karen Marie Nielsen blev foreløbig afslaaet, da han ikke var i Stand til forud at betale Indskuddet i Enkekassen (Adm. K. B.), paa en fornyet Ansøgning herom blev 13/2 1822 Ægteskabstilladelse givet og Tilladelse til at indbetale sit Indskud i Enkekassen i 6 paa hinanden følgende Aar (Kgl. Res.), Karen Marie Nielsen havde styret hans Hus og passet hans Børn siden 1816. D. 22/2 1829 i Kbh., begravet paa Holmens kirkeg., 10/2 1830 der tilstaas Enken et Gratiale af 50 RDL. Sedler (Kgl. Res.), og fra 1831 fik hun af Kongen 60 Rdl. aarlig i Huslejehjælp, da G. havde efterladt hende flere uforsørgede Børn, som hun opdrager (se Kgl. res. 43/1835).
H.B. Dahlerup: Erindringer II, S. 64. (Fra "Officerer i Den dansk-norske Søetat 1660-1814 og Den danske Søetat 1814-1932 / Oplysninger samlet og udarbejdet af T.A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard" bind 2, side 488-489, #732 (910)". |
| Beskæftigelse |
Karakteristik af Conrad Grove fra Hans Birch Dahlerup erindringer:
Mod Foraaret 1819 meldte jeg mig til Tieneste igien, da jeg stod for Tour, og i Begyndelsen af Marts udgik jeg som Næstcommanderende med Vagtskibet i Sundet, Briggen Bornholm. Chefen var Capitainlieutenant Conrad Grove, en ualmindelig lille og stærkt hiulbenet Mand, maadelig, næsten uduelig Officier, godmodig, men den største Praler jeg i mit Liv er truffen paa. Marryats løgnagtige Capitain i hans Roman Midshipman Easy er det completteste Sidestykke, dog med meer af den fine gentleman i Charakteer og Væsen end Grove, der snarere efterlignede Matrosen og den raa Sømand. Han var allerede dengang begyndt at forfalde til Drik og døde faa Aar efter i den ynkeligste Fattigdom af Dranker-Vattersot.
Bodenhoff, der, meget velkomment for mig, var bleven Tredie- commanderende med Bornholm, havde i Norge turet og levet meget sammen med Grove, var endog Dus med ham; thi det var en af Groves Egenheder, at han altid sluttede sig til de største og stærkeste blandt hans Kammerater, skulde altid brydes og prøve Styrke med dem, ligesom han ogsaa paa Baller altid søgte de høieste og sværeste Damer at dandse med, dem han under Valsen ikke kunde gribe om høiere op end om Hofterne. Han havde ogsaa Passion for at vise sin Agilitet, krøb op paa høie Steder ombord, naar han commanderede, hvor hans Person ret kunde falde i Øine. Ved slige Leiligheder, saavel naar han brødes som paa Baller, og naar han var krøben høit op, kom han immer galt fra det, blev smidt ind mellem Borde og Stole eller faldt ned og gav Anledning til Latter, men han blev aldrig vred eller forlegen derved.
Med denne pudseerlige Charakteer som Skibschef kom vi i Almindelighed godt ud af det; han overlod Skibets og Tienestens Bestyrelse ganske til mig; selv boede han i Land efter den Tids Sedvane. [1] |
1780 - 1829 (48 år)
