Rasmus Æreboe
1685 - 1744 (59 år)
-
Navn Rasmus Æreboe Født 26 apr. 1685 Svendborg 
Køn Mand Beskæftigelse Omtale på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_%C3%86reboe Beskæftigelse Æreboe, Rasmus, 1685-1744, Notarius publicus i Kjøbenhavn, var født 26. April 1685 og Søn af Hans Hansen Æ., Borger og Skipper i Svendborg, og Mette Jensdatter. Faderen, der sad i smaa Kaar, døde allerede 1693. Besjælet af Læselyst fik den fattige Dreng, hvis Rigdom bestod af 2 *$* 8 ß og Sølvknapper til en Trøje, i sit 12. Aar Lov til at følge sin Farbroder til Skolen i Næstved, hvorfra han dimitteredes 1704. Han maatte døje megen Nød under sin Skolegang og som Student, men var meget flittig og lærte at skrive og tale Latin med Færdighed, hvilket 1709, efter at han havde taget Attestats, skaffede ham Plads som Sekretær hos Just Juel (VIII, 587), der rejste som Envoyé til Rusland. Fra dette Øjeblik havde hans Fattigdom Ende, han fik nu Kaarde med Sølvgreb og lokket Paryk, og Vennerne kaldte ham «den nye Æreboe». Han lærte ogsaa snart at begaa sig blandt de fornemme og vandt ved sin Aandsnærværelse, Troskab og Paapasselighed Juels Yndest. Ved hurtig at lære det russiske Sprog gjorde han sig end mere nyttig, og han førte baade for sig selv og nedskrev for Gesandten Dagbøger over deres Oplevelser i Rusland i de bevægede Aar, da det ret begyndte at lykkes Zar Peter (efter Slaget ved Pultava) at hæve Rusland til en ukjendt Anseelse. Hans fine Forstaaelse af Lydovergange i det russiske Sprog har vakt Beundring selv hos en moderne Sprogmand som Karl Verner (XVIII, 411). Bekjendt for Eftertiden er han bleven ved sin Selvbiografi, der giver mange Oplysninger om Studenterlivet her hjemme for 200 Aar siden, naivt opregner hans 26 mere eller mindre «yderlige Livsfarer», fra hvilke han jævnlig kun redder sig ved usædvanlig Kjækhed og Snarraadighed, og som navnlig beretter om mange mærkelige Optrin af Zar Peter og hans nærmeste Omgangskreds. Æ. bidrog til at skaffe Just Juel Vicekansler Schafirofs Gunst ved at undervise dennes Søn og stod paa en fortrolig Fod med den fremragende og indflydelsesrige gejstlige Feofan Prokopovitsch. En af hans drøjeste Prøvelser var, da han i Efteraaret 1713 sendtes med 12 Mand i en aaben Jolle, der kun stak to Fod dybt, til Peter den store i Finland med stor Fare for at opbringes af Svenskerne. Han naaede med det ganske udmattede Mandskab til Kronstadt, hvor Admiralinde Cruys gav sig til at græde ved Synet af hans bedrøvelige Skikkelse med de paa Kroppen opraadnede Klæder, og Peter den store noterede i sin Dagbog, at den danske Konges Sekretær havde gjort denne Rejse i aaben Baad. Da Æ. kom hjem, søgte han Præstekald, men Kongen udnævnte ham 1715 til Notarius publicus i Kjøbenhavn, hvortil hans Sprogkundskaber i Tysk, Fransk, Hollandsk, Latin og navnlig Russisk gjorde ham særlig kvalificeret, fordi man da ventede en livligere Handelsforbindelse med Rusland, i hvilken Anledning Æ. aabenbart ogsaa har udarbejdet det mægtige Manuskript med Uddrag af russisk Handelslovgivning i dansk Oversættelse, der blev dediceret Kongen og endnu findes paa det kongl. Bibliothek.
Æ. ægtede 1. (22. Jan. 1717) Karen Wartberg (døbt 20. Juli 1696 d. 22. Marts 1724), Datter af Vejermester paa Holmen Peter W. og Maria f. Bentsen, og 2. (26. Sept. 1726) Catharina Maria Alsberg (f. 11. Juli 1706 d. 19. Juni 1754), Datter af Hovedbogholder ved Rentekammeret Lars Jensen A. Æ. var en Tid en ret velstaaende Mand, men hans Direktion af den første kjøbenhavnske Fajancefabrik, hvoraf han var Medejer, skaffede ham en Del Ærgrelser, ved Ildebranden i 1728 mistede han en ikke ringe Del af sin Næring, og en Svogers Fallit ramte ham haardt. Han døde 24. Okt. 1744.
Johan Monrads og Rasmus Æreboes Autobiographier, udg. v. Dr. J. G. Burman Becker (Kbhvn. 1862).
G. Brandes, Ludvig Holberg S. 57 ff.
Rasmus Æreboes Autobiografi, udg. (med Noter) af G. L. Grove (Kbhvn. 1889).
En Rejse til Rusland under Zar Peter, Dagbogsoptegnelser af Viceadm. Just Juel, ved
G. L. Grove (1893); russisk Udgave heraf ved J. N. Schtscherbatschef (Moskva 1899).
G. L. Grove [1]Død 24 okt. 1744 København Begravet 31 okt. 1744 Holmens Kirke Person-ID I550 Claus_tree1 Sidst ændret 7 jun. 2019
Far Hans Hansen Æreboe, f. 1654, d. feb. 1693, Svendborg (Alder 39 år) Mor Mette Jensdatter, f. 1657, d. 1697, Svendborg (Alder 40 år) Familie-ID F323 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 1 Karen Wartberg, d. 22 sep. 1724 Gift 22 jan. 1717 Holmens Kirke, København Børn 1. Maria Æreboe, f. 26 okt. 1717 2. Megtele Æreboe, f. 11 jan. 1719, d. 30 maj 1723 (Alder 4 år) 3. Peter Æreboe, f. 14 jul. 1720, d. eft. ER 1755 (Alder > 35 år) 4. Hans Æreboe, f. 16 nov. 1721, d. ca. 1753 (Alder 31 år) 5. Andreas Æreboe, f. 20 aug. 1723, d. 28 aug. 1813 (Alder 90 år) 6. Povel Æreboe, f. 16 sep. 1724, d. sep. 1724 Sidst ændret 28 nov. 2014 Familie-ID F322 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie 2 Cathrina Maria Alsberg, f. 11 jul. 1706, København , d. 19 jun. 1754 (Alder 47 år) Gift 26 sep. 1726 København Børn 1. Dødfødt søn Æreboe, f. 27 aug. 1727, begr. Holmens Kirkes Nørre Urtegaard 2. Lars Æreboe, f. 17 sep. 1728, København , d. 29 apr. 1750 (Alder 21 år)3. Karen Æreboe, f. 21 sep. 1729, d. 13 MAR/JUNI 1810 (Alder 80 år) 4. Maria Johanna Georgia Rasmusdatter Æreboe, f. 26. SEPT./DEC. 1731, d. 6 nov. 1794, Haderslev (Alder 63 år)5. Mette Marie Æreboe, f. 27 mar. 1733, København , d. 27 sep. 1789 (Alder 56 år)6. Sophia Amalia Æreboe, f. 25 jul. 1734, d. 7 jun. 1737 (Alder 2 år) 7. Jens Severin Æreboe, f. 25 nov. 1737, d. 9 apr. 1801, Segeberg (Alder 63 år)8. Justina Sophie Æreboe, f. 30 okt. 1739, d. 8 sep. 1813, København (Alder 73 år)9. Frederica Margreta Æreboe, d. september 1741 10. Rasmus Æreboe, begr. 19 jan. 1747 Sidst ændret 28 nov. 2014 Familie-ID F273 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Billeder Rasmus Æreboe
Dokumenter 
Etatsraad Johan Monrads og Notarius publicus Rasmus Æreboe's Autobiographier udgivne ved J. G. Burman Becker, Kbh: 1862
Rasmus Æreboes Autobiografi (1685-1744. Gyldendal, Kbh. 1889. Udgivet af Grove, G. L. 
Jonge, Niels: "Den danske Vice-Admiral Just Juels Liv og Levnets-Beskrivelse". A. H. Godiche, Kbh.: 1755 
Lars Poulsen Hansen: "Den ryssiske Lov 1649. Oversat og kommenteret af Rasmus Æreboe 1721". Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2013
Tekst fra Saxo.com:
Tsar Aleksej Mikhajlovitj, af slægten Romanov, er nok bedst kendt som Peter den Stores far. Men han er også en af Ruslands betydeligste lovgivere. Hans store lovsamling med titlen Sobornoje ulozjenije blev udstedt i 1649. Det var den første russiske lovbog, der udkom på tryk, og den bevarede på mange områder sin gyldighed de næste to hundrede år. Den ryddede op i en uoverskuelig håndskreven lovgivning og skabte større klarhed om gældende ret. Den regulerede nye områder, der før var underlagt sædvaneret, og dens strafferetlige bestemmelser, med flittig brug af pisk, bidrog til at tegne omverdenens ruslandsbillede. Men først og fremmest fastlagde loven det russiske samfunds grundstruktur i en form med stærkt begrænset social mobilitet og med selvherskerdømme og livegenskab, der kom til at vare længere end i det øvrige Europa.
Loven udgives her for første gang på dansk i en oversættelse fra 1721 ved Holbergs samtidige Rasmus Æreboe under titlen Den Ryssiske Lov. Æreboe havde lært sig russisk under sit arbejde som sekretær og tolk for den danske envoyé extraordinaire til Peter den Store i årene 1709-1711, og han blev den første store formidler af viden om Rusland i Danmark.
Æreboes pionerarbejde er forsynet med noter og registre ved mag.art. Lars P.Poulsen-Hansen, der også gennemgår oversættelsens skæbne i samtiden og belyser lovens plads i russisk retshistorie.
Just Juel: "En rejse til Rusland under Tsar Peter, Dagbogsoptegnelser af Viceadmiral Just Juel, dansk Gesandt i Rusland 1709-1711". Udgivet 1893 ved Grove, Gerhard L. 
Birgegård, Ulla: Anmeldelse af Lars P. Poulsen-Hansen (udg.): Den Ryssiske Lov 1649. Oversat og kommenteret af Rasmus Æreboe 1721 in Nordisk Østforum, nr. 04, 2013, Universitetsforlaget, Oslo. 
Øigaard, A: Fajancefabrikken i Store Kongensgade. Gyldendal, København 1936.
Historier 
Biografi i Den Store Danske - Gyldendals Åbne Encyklopædi
Rasmus Æreboe, 26.4.1685-24.10.1744, dansk embedsmand og forfatter. Rasmus Æreboe blev i 1709 privatsekretær for Just Juel, som han fulgte på en lang gesandtskabsrejse i Rusland. Siden blev han sendt på yderligere to missioner til Rusland, inden han som belønning i 1715 udnævntes til notar i København.
Rasmus Æreboe huskes især for en dagbog, han førte i Just Juels navn, over rejseoplevelserne i Peter den Stores Rusland samt for en selvbiografi, der bl.a. skildrer hans hårde opvækst og studentertid. Desuden oversatte Æreboe den store russiske lovkodificering fra 1649, Sobornoje Ulozjenije, som han supplerede med omfattende kommentarer, der samtidig kaster lys over Peter den Stores Rusland. Dette værk udkom på tryk i 2013.
Dansk Biografisk Leksikon
Æreboe, Rasmus, 1685-1744, Notarius publicus i Kjøbenhavn, var født 26. April 1685 og Søn af Hans Hansen Æ., Borger og Skipper i Svendborg, og Mette Jensdatter. Faderen, der sad i smaa Kaar, døde allerede 1693. Besjælet af Læselyst fik den fattige Dreng, hvis Rigdom bestod af 2 *$* 8 ß og Sølvknapper til en Trøje, i sit 12. Aar Lov til at følge sin Farbroder til Skolen i Næstved, hvorfra han dimitteredes 1704. Han maatte døje megen Nød under sin Skolegang og som Student, men var meget flittig og lærte at skrive og tale Latin med Færdighed, hvilket 1709, efter at han havde taget Attestats, skaffede ham Plads som Sekretær hos Just Juel (VIII, 587), der rejste som Envoyé til Rusland. Fra dette Øjeblik havde hans Fattigdom Ende, han fik nu Kaarde med Sølvgreb og lokket Paryk, og Vennerne kaldte ham «den nye Æreboe». Han lærte ogsaa snart at begaa sig blandt de fornemme og vandt ved sin Aandsnærværelse, Troskab og Paapasselighed Juels Yndest. Ved hurtig at lære det russiske Sprog gjorde han sig end mere nyttig, og han førte baade for sig selv og nedskrev for Gesandten Dagbøger over deres Oplevelser i Rusland i de bevægede Aar, da det ret begyndte at lykkes Zar Peter (efter Slaget ved Pultava) at hæve Rusland til en ukjendt Anseelse. Hans fine Forstaaelse af Lydovergange i det russiske Sprog har vakt Beundring selv hos en moderne Sprogmand som Karl Verner (XVIII, 411). Bekjendt for Eftertiden er han bleven ved sin Selvbiografi, der giver mange Oplysninger om Studenterlivet her hjemme for 200 Aar siden, naivt opregner hans 26 mere eller mindre «yderlige Livsfarer», fra hvilke han jævnlig kun redder sig ved usædvanlig Kjækhed og Snarraadighed, og som navnlig beretter om mange mærkelige Optrin af Zar Peter og hans nærmeste Omgangskreds. Æ. bidrog til at skaffe Just Juel Vicekansler Schafirofs Gunst ved at undervise dennes Søn og stod paa en fortrolig Fod med den fremragende og indflydelsesrige gejstlige Feofan Prokopovitsch. En af hans drøjeste Prøvelser var, da han i Efteraaret 1713 sendtes med 12 Mand i en aaben Jolle, der kun stak to Fod dybt, til Peter den store i Finland med stor Fare for at opbringes af Svenskerne. Han naaede med det ganske udmattede Mandskab til Kronstadt, hvor Admiralinde Cruys gav sig til at græde ved Synet af hans bedrøvelige Skikkelse med de paa Kroppen opraadnede Klæder, og Peter den store noterede i sin Dagbog, at den danske Konges Sekretær havde gjort denne Rejse i aaben Baad. Da Æ. kom hjem, søgte han Præstekald, men Kongen udnævnte ham 1715 til Notarius publicus i Kjøbenhavn, hvortil hans Sprogkundskaber i Tysk, Fransk, Hollandsk, Latin og navnlig Russisk gjorde ham særlig kvalificeret, fordi man da ventede en livligere Handelsforbindelse med Rusland, i hvilken Anledning Æ. aabenbart ogsaa har udarbejdet det mægtige Manuskript med Uddrag af russisk Handelslovgivning i dansk Oversættelse, der blev dediceret Kongen og endnu findes paa det kongl. Bibliothek. Æ. ægtede 1. (22. Jan. 1717) Karen Wartberg (døbt 20. Juli 1696 d. 22. Marts 1724), Datter af Vejermester paa Holmen Peter W. og Maria f. Bentsen, og 2. (26. Sept. 1726) Catharina Maria Alsberg (f. 11. Juli 1706 d. 19. Juni 1754), Datter af Hovedbogholder ved Rentekammeret Lars Jensen A. Æ. var en Tid en ret velstaaende Mand, men hans Direktion af den første kjøbenhavnske Fajancefabrik, hvoraf han var Medejer, skaffede ham en Del Ærgrelser, ved Ildebranden i 1728 mistede han en ikke ringe Del af sin Næring, og en Svogers Fallit ramte ham haardt. Han døde 24. Okt. 1744.Fadder ved en dåb, 10. maj 1719 i Helligånds Kirke, København
Cecilia Marie Bentzen blev holdt over Daaben af sin Mormoder (Madame NORMANS fra Graabrødre Torv), og Renteskriver ANDREAS JØRGENSENS Datter af 1. Ægteskab (Mademoiselle ELLEN MARIE fra Compagnistræde) holdt Huen; Faddere var den bekendte Notarius publicus RASMUS ÆREBOE fra Holmen, Feltpræst DANIEL PAULLI fra Skindergade, Guldsmed PETER KLEIN fra Graabrødre Torv og Kantor CHRISTEN ANDERSEN SPARKIER ved Holmens Kirke.
-
Kilder - [S31] DANSK BIOGRAFISK LEXIKON, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Bricka. Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Græbes Bogtrykkeri. 1887 - 1905.
- [S31] DANSK BIOGRAFISK LEXIKON, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Udgivet af C. F. Bricka. Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Græbes Bogtrykkeri. 1887 - 1905.