| Navn |
Johan Gosmann Mathiasen |
- Godsmand - Goordsmann - Goosman - Gaardsmand - Gosmann
|
| Født |
okt. 1757 |
Middelfart  |
| Døbt |
30 okt. 1757 |
Middelfart |
- Middelfart kirkebog 1757: "Anno 1757 Dom. 21. p. Trin. (30/10-1757) Christnet Matthias Sørensens og Hustrue Anna Barbara Gosmann Juels, Deris liden Søn kaldet Johan Gosmann, frem-baaren af Madam Hassel, Niels Nielsens Hustrue stod hos. Testes: Hr. Bye Skriver Lydum, Monsieur Christian Schultz, Farver og Monsieur Niels Sørensen". Middelfart magistrats arkiv, rådstueprotokol I, 1597 [1]
|
| Køn |
Mand |
| Folketælling |
1787 [2] |
Om hvorfor Johan ikke indgår i 1787 folketællingen:
"I byens store gård, hvor kongerne i århundrede havde overnattet, boede Johan Gosman Mathiasen. Bare navnet viser tilknytningen til byens top i mere end 100 år, idet den første Johan Gosman havde været præst i byen 1658-1680 og sigersøn af den sore borgmester Claus Madsen. Navnet Johan Gosmand gik igen i efterslægten, og i slutningen af 1700-tallet fandtes såvel Johan Gosman Mathiasen som en Johsn Gosman Holm. Men Johan Gosman Mathiasen er som den eneste af byens betydende mænd ikke talt med i 1787 til trods for, at han optræder løbende bl.a. i kirkebogen fra ægteskabet i 1779 gennem en række børnedåb. Grunden er sikkert, at han frem til 1790 var møller og vel boede på møllen udenfor byen. Omkring 1790 er han altså flyttet ind i gården på Torvet, og i 1791 fik han borgerskab som avlsmand. Da mølleren i 1801 er talt med under landsognet, er Johan Gosman Mathiesen og familie ikke kommet med under byens suppleringsliste 1787" |
| Beskæftigelse |
1791 [1] |
| Fredagen den 7. januar 1791 mødte Seigneur Gosmann Mathiasen, født i Middelfart, og begierede at vinde Sit Borgerskab og ernære sig ved Avlsdriften, med Kroe-hold, Brygger og Brænderi, og da intet derimod Mødte, aflagde Han sin Corporlig Eed. |
| Bopæl |
1795 [1] |
| Rådstueprotokollen II, 1735 - 1805, side 235: Onsdagen den 22. April 1795 fremkom Personlig Borger og Kiemner Seigneur Gosmann Mathiasen, her af Byen og tilkiendegav, at Han havde købt sig en Bondegaard i Jylland, hvilken Han agtede at beboe, og tillige solgt sine faste Ejendomme her paa Stædet, hvorfor Han nu opsagde sit Borgerskab. |
| Folketælling |
1801 |
Vejle, Elbo, Erritsø, Beboerne paa Høneberg Ladegaards Grund, , 2. Familie, FT-1801, C0367
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Johan Gaasman Mathiasen 44 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Ane Magrete Torsting 42 Gift hans Kone
Mathias Sørensen 22 Ugift deres Børn
Niels Sørensen 12 Ugift deres Børn
Dorthe 3 - deres Børn
Hendrich 1 - deres Børn
Lars Jensen 46 Ugift Tienestefolk
Ane Jensdatter 21 Ugift Tienestefolk
Ane Biat 17 Ugift Tienestefolk |
| Bopæl |
Fra www.allansoerensen.dk:
GL. POSTGÅRD" I MIDDELFART
Dens ejere og beboere igennem mere end 250 år Middelfart i 1700 tallet, hvor beretningen begynder, var kun en lille by med få større huse og gårde. Af indbyggere var der heller ikke mange. Således beretter byfoged Niels Olsen i det Herrens år 1735, at "byen bestaar ungefehr af 160 indvaanere med Enker og Aftakkede Folk inclusive, hvoraf 3/4 part ere Fattige og iblandt mange Forarmede, der Ernærer sig af Lidet Aggerdyrkning, Vognmandskørsel, Handverkere, Fiskere og Daglønnere". Juni 1749 beskrives gården "som beliggende paa den Søndre side i Store Adelgaden, tværs over for Kirken, imellem Raadhuset paa den Østre, og Niels Hattemagers Hus paa den Vestre side, bestaaende til Gaden af 18 fag 2 loft højt med Tegl betekt paa begge sider, Portrum inclusive og 2 fag halvtag.
Et Sidehus ud til Raadstuegaarden ligesaa 2 loft højt med Tegl betekt, bestaaende af 9 fag Saa og 17 fag Ladehus mod nogle faa fag halvtag til Gaarden og Haugen, hvoraf den Sønderste side er betekt med Tegl og den anden side til Gaarden med Straaetag, tilligemed Gaards Rum, 2 Brønde i Gaarden og Haugejord Sønder for Gaarden, ligesom det nu Befinder sig Vurderet for 400 Rigsdaler". I året 1720 ejedes "Gl. Postgård" af Søren Pedersen, som var rådmand og byens mest velhavende person. Han var gift med Dorothea Laursdatter og tilsammen havde de 6 børn.
Drengene Peder Sørensen, Laurs Sørensen, Niels Sørensen og Mathias Sørensen, samt pigerne Anna Sørensdatter og Johanna Sørensdatter. Søren Pedersen døde i 1735, hvorefter hans enke sad i uskiftet bo, indtil hun døde i 1749. Sønnen Matthias Sørensen blev gift med pigen Anna Barbara Johansdatter og sammen fik de to drenge der døbtes Søren og Johan Gosmann. Den 18. juni 1749 købte Matthias Sørensen sin afdøde mors gård med jorder og lykker for 1200 rigsdaler og 1 skilling. Gården beskrives nu, som bestående af 18 fag stuehus 2 etager højt, 23 fag sidehus og 27 fag ladehus og beliggende i Store Adelgaden mellem rådhuset på den østre side og Niels Henriksens hus på den vestre side. Samme 18. juni får Matthias Sørensen, sammen med broderen Niels, skøde på Galliothen "Johannes" Kaldet, drægtig 18 Commerce Læster", (hvilket i nutidens mål er ca. 36 ton), den var 24 år gammel og kostede dem 600 rigsdaler. Galliothen var hjemmehørende i Svendborg i 1725 under navnet "Sct. Johannes". Matthias Sørensens kone døde i året 1758 og efterlod sig de to førnævnte sønner, Søren, som nu er 7 år og Johan Gosmann, der var 3/4 år. Efter moderen arvede de hver 3100 rigsdaler, samt halvdelen af gården, jorderne på marken, vejrmøllen og ålegård på den jyske side af bæltet. I året 1763 døde Matthias Sørensen, og de to sønner var nu henholdsvis 11 og 5 år. Som formynder fik de deres farbroder Niels Sørensen, men da den gode mand havde
ret så meget at se til, blev en -"controllør Wulf"- godkendt som tilsynsførende for børnene. Gården blev indtil den 11. december 1772 drevet videre af formynderen.
På den nævnte dato får den ældste søn, Søren Matthiasen, skøde på sin afdøde fars gård, der stadig benævnes, som liggende på den søndre side i byens Store Adelgade, imellem rådhuset på den ene side, men nu Ebbe Nielsens hus på den anden side.
Gården blev købt på auktion den 16. juli 1772 for 1005 rigsdaler, og det nævnes, at Søren Matthiasen havde ejet gården sammen med broderen Johan Gosmann Matthiasen. [1] |
| Bopæl |
1809 [1] |
| Ved skøde af 22/6-1808, lyst 22/3 1809, indført i skøde- og panteprotokol for Elbo-, Brusk og Hofmans herreder nr. 5, folie 233, sælger J. G. Mathiasen, boende på Kiersgård i Bredstrup sogn, ejendommen Hønneberg Ladegård og Damgård i Erritsø sogn til Fru Provstinde Eline Friedlieb for 7.000 Rdl. Det oplyses i skødet, at ejendommen forhen af ham er købt af Brd. Holst i Middelfart ved købekontrakt af 9/4-1795. Kontrakten findes i ovennævnte herreders skøde- og panteprotokol nr. 3, folie 117b og købesummen var 5.150 Rdl. dansk ourant. |
| Bopæl |
1813 [1] |
| i Elbo- Brusk og Hofmanns herreders skøde- og panteprotokoller nr. 6, folie 281, køber -"Ungkarl Rasmus Jensen af Kierby i Asperup sogn, Kjærgaard udi Bredstrup sogn for 2500 rdl". Og han videre sælger ejendommen ved skøde af 22/8-1815 (folie 498 b) borgerne Niels Tholstrup og Jens Sindberg for 5000 rdl og påtager sig en gæld til myndlingen Hendrich Levi Matthiassen, stor 5331/3 rdl. sølv og en aftægtskontrakt af 2/10-1813 til fordel for Johan Gosmann Matthiassen og Hustrue Anne Margrethe Thørsting. Han har altså fået gården til den lave pris af 2500 rdl., fordi han samtidig med skødets underskrift, indgik på den nævnte aftægtskontrakt med sine tilkomne svigerforældre. |
| Bopæl |
1820 [1] |
I af- og tilgangslisterne for Erritsø sogn findes følgende oplysninger: Johan Gosmann Mathiasen, 60 Aar og Hustrue Anne Margrethe Tørsting, 58 Aar gammel, flyttede ved Mai-dags Tider 1820 fra Erritsø sogn til Klattrup i Smidstrup sogn, hvor de havde købt et sted.
I tilgangslisterne oplyses at de kom til Erritsø sogn i august 1819 og tog ophold hos Hans Pedersen af Damgaard, hvor de før har boet i 12 år forinden de solgte den til Fru Friedlieb. Endvidere oplyses, at de havde boet på Kjærsgård i Bredstrup sogn i 10 år, hvorpå gården blev afstået til en datter Anna Johanne Gosmannsdatter, som var gift med Rasmus Jensen. |
| Død |
28 jan. 1822 |
Klattrup, Smidstrup Sogn |
| Person-ID |
I1160 |
Claus_tree1 |
| Sidst ændret |
2 jun. 2019 |
1757 - 1822 (64 år)