De holdt ovnen varm (side 15)
Sikken en begyndelse, mine forældre, Peter og Therese Petersen, gjorde i Nørreport, siger en datter, Gerda Steffen Poulsen, Christiansfeld. Ved købet af ejendommen måtte de nemlig forpligte sig til at overtage en igangværende grønthandel, og varerne herfra måtte de se at få solgt, før de kunne komme i gang med det egentlige - at bage.
Peter Petersen var født i Søgård og begyndte i en ung alder som selvstændig bagermester, hvor han overtog bagermester Ries' bageri på Klinkbjerg nr. 13. Da Første Verdenskrig begyndte, måtte han i felten, og Therese Petersen var henvist til at søge bageriet videreført. Efter en kort tid fik hun imidlertid tildelt 2-3 russiske krigsfanger, der var uddannet som bager. Der var også tryk på, for Klinkbjergbageriet var blevet pålagt at bage rugbrød til byens øvrige, dengang mange, bagerbutikker. Også børnene måtte hjælpe til med at fragte rugbrødene ud på den 2-hjulede kærre. Foruden nævnte Gerda, var der datteren Marie (Hauerbach), samt sønnerne Karl, Ernst, og Holger. Karl er 71 år og bor i Sønderborg, hvor han gennem fyrre år har været tobakshandler. Marie bor i Odder. De øvrige to brødre er døde.
Da ingen af sønnerne havde ønske om at fortsætte i faderens fodspor, solgte han det i 1946 til en tidligere bagersvend (Jørgen Hansen).
Fra billedtekst side 16 med fotografi af Peter og Therese Petersen ved deres diamantbryllup: "Var Peter Petersen en indadvendt natur, der helst holdt sig for sig selv, var hans kone nærmest det modsatte; elskelig og god til at komme i kontakt med forretningens mange kunder. Hendes sprog bar umiskendeligt præg af hendes affenraaer-herkomst. (Skal æ hol' æ tut æ'lau Di finne æ pæng?)
Side 18: Det bedste, der kan ske for en forretningsdrivende, er at blive kendt alene gennem fag og navn. Når Peter og Therese Petersen således i folkemunde alene omtaltes som "Bache Pet'sens", lå der samtidig heri en klar understregning af, hvor i byen denne bache var at finde.