Dreng1 Hauser

Mand - SOM LILLE


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Boks    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Dreng1 Hauser (søn af Conrad Casper Hauser og Karen Æreboe); døde SOM LILLE.

Generation: 2

  1. 2.  Conrad Casper Hauser blev født 16 feb. 1743, Basel, Schweiz (søn af Rudolf Hauser og Catharina König); døde 14 dec. 1824.

    Conrad blev gift med Karen Æreboe 6 mar. 1768, København. Karen (datter af Rasmus Æreboe og Cathrina Maria Alsberg) blev født 21 sep. 1729; døde 13 MAR/JUNI 1810. [Gruppeskema]


  2. 3.  Karen Æreboe blev født 21 sep. 1729 (datter af Rasmus Æreboe og Cathrina Maria Alsberg); døde 13 MAR/JUNI 1810.
    Børn:
    1. Catharina Maria Elisabeth Hauser blev født 26 okt. 1772; døde 19 sep. 1783.
    2. 1. Dreng1 Hauser døde SOM LILLE.
    3. Dreng2 Hauser døde SOM LILLE.
    4. Dreng3 Hauser døde SOM LILLE.


Generation: 3

  1. 4.  Rudolf Hauser døde 1766.

    Rudolf blev gift med Catharina König. Catharina døde 1786. [Gruppeskema]


  2. 5.  Catharina König døde 1786.
    Børn:
    1. 2. Conrad Casper Hauser blev født 16 feb. 1743, Basel, Schweiz; døde 14 dec. 1824.

  3. 6.  Rasmus ÆreboeRasmus Æreboe blev født 26 apr. 1685, Svendborg (søn af Hans Hansen Æreboe og Mette Jensdatter); døde 24 okt. 1744, København; blev begravet 31 okt. 1744, Holmens Kirke.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Omtale på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_%C3%86reboe
    • Beskæftigelse: Æreboe, Rasmus, 1685-1744, Notarius publicus i Kjøbenhavn, var født 26. April 1685 og Søn af Hans Hansen Æ., Borger og Skipper i Svendborg, og Mette Jensdatter. Faderen, der sad i smaa Kaar, døde allerede 1693. Besjælet af Læselyst fik den fattige Dreng, hvis Rigdom bestod af 2 *$* 8 ß og Sølvknapper til en Trøje, i sit 12. Aar Lov til at følge sin Farbroder til Skolen i Næstved, hvorfra han dimitteredes 1704. Han maatte døje megen Nød under sin Skolegang og som Student, men var meget flittig og lærte at skrive og tale Latin med Færdighed, hvilket 1709, efter at han havde taget Attestats, skaffede ham Plads som Sekretær hos Just Juel (VIII, 587), der rejste som Envoyé til Rusland. Fra dette Øjeblik havde hans Fattigdom Ende, han fik nu Kaarde med Sølvgreb og lokket Paryk, og Vennerne kaldte ham «den nye Æreboe». Han lærte ogsaa snart at begaa sig blandt de fornemme og vandt ved sin Aandsnærværelse, Troskab og Paapasselighed Juels Yndest. Ved hurtig at lære det russiske Sprog gjorde han sig end mere nyttig, og han førte baade for sig selv og nedskrev for Gesandten Dagbøger over deres Oplevelser i Rusland i de bevægede Aar, da det ret begyndte at lykkes Zar Peter (efter Slaget ved Pultava) at hæve Rusland til en ukjendt Anseelse. Hans fine Forstaaelse af Lydovergange i det russiske Sprog har vakt Beundring selv hos en moderne Sprogmand som Karl Verner (XVIII, 411). Bekjendt for Eftertiden er han bleven ved sin Selvbiografi, der giver mange Oplysninger om Studenterlivet her hjemme for 200 Aar siden, naivt opregner hans 26 mere eller mindre «yderlige Livsfarer», fra hvilke han jævnlig kun redder sig ved usædvanlig Kjækhed og Snarraadighed, og som navnlig beretter om mange mærkelige Optrin af Zar Peter og hans nærmeste Omgangskreds. Æ. bidrog til at skaffe Just Juel Vicekansler Schafirofs Gunst ved at undervise dennes Søn og stod paa en fortrolig Fod med den fremragende og indflydelsesrige gejstlige Feofan Prokopovitsch. En af hans drøjeste Prøvelser var, da han i Efteraaret 1713 sendtes med 12 Mand i en aaben Jolle, der kun stak to Fod dybt, til Peter den store i Finland med stor Fare for at opbringes af Svenskerne. Han naaede med det ganske udmattede Mandskab til Kronstadt, hvor Admiralinde Cruys gav sig til at græde ved Synet af hans bedrøvelige Skikkelse med de paa Kroppen opraadnede Klæder, og Peter den store noterede i sin Dagbog, at den danske Konges Sekretær havde gjort denne Rejse i aaben Baad. Da Æ. kom hjem, søgte han Præstekald, men Kongen udnævnte ham 1715 til Notarius publicus i Kjøbenhavn, hvortil hans Sprogkundskaber i Tysk, Fransk, Hollandsk, Latin og navnlig Russisk gjorde ham særlig kvalificeret, fordi man da ventede en livligere Handelsforbindelse med Rusland, i hvilken Anledning Æ. aabenbart ogsaa har udarbejdet det mægtige Manuskript med Uddrag af russisk Handelslovgivning i dansk Oversættelse, der blev dediceret Kongen og endnu findes paa det kongl. Bibliothek. Æ. ægtede 1. (22. Jan. 1717) Karen Wartberg (døbt 20. Juli 1696 d. 22. Marts 1724), Datter af Vejermester paa Holmen Peter W. og Maria f. Bentsen, og 2. (26. Sept. 1726) Catharina Maria Alsberg (f. 11. Juli 1706 d. 19. Juni 1754), Datter af Hovedbogholder ved Rentekammeret Lars Jensen A. Æ. var en Tid en ret velstaaende Mand, men hans Direktion af den første kjøbenhavnske Fajancefabrik, hvoraf han var Medejer, skaffede ham en Del Ærgrelser, ved Ildebranden i 1728 mistede han en ikke ringe Del af sin Næring, og en Svogers Fallit ramte ham haardt. Han døde 24. Okt. 1744. Johan Monrads og Rasmus Æreboes Autobiographier, udg. v. Dr. J. G. Burman Becker (Kbhvn. 1862). G. Brandes, Ludvig Holberg S. 57 ff. Rasmus Æreboes Autobiografi, udg. (med Noter) af G. L. Grove (Kbhvn. 1889). En Rejse til Rusland under Zar Peter, Dagbogsoptegnelser af Viceadm. Just Juel, ved G. L. Grove (1893); russisk Udgave heraf ved J. N. Schtscherbatschef (Moskva 1899). G. L. Grove

    Rasmus blev gift med Cathrina Maria Alsberg 26 sep. 1726, København. Cathrina (datter af Lars Jensen Alsberg og Maria Hansdatter Carstensen) blev født 11 jul. 1706, København; døde 19 jun. 1754. [Gruppeskema]


  4. 7.  Cathrina Maria Alsberg blev født 11 jul. 1706, København (datter af Lars Jensen Alsberg og Maria Hansdatter Carstensen); døde 19 jun. 1754.
    Børn:
    1. Dødfødt søn Æreboe blev født 27 aug. 1727; blev begravet , Holmens Kirkes Nørre Urtegaard.
    2. Lars Æreboe blev født 17 sep. 1728, København; døde 29 apr. 1750.
    3. 3. Karen Æreboe blev født 21 sep. 1729; døde 13 MAR/JUNI 1810.
    4. Maria Johanna Georgia Rasmusdatter Æreboe blev født 26. SEPT./DEC. 1731; døde 6 nov. 1794, Haderslev.
    5. Mette Marie Æreboe blev født 27 mar. 1733, København; døde 27 sep. 1789.
    6. Sophia Amalia Æreboe blev født 25 jul. 1734; døde 7 jun. 1737.
    7. Jens Severin Æreboe blev født 25 nov. 1737; døde 9 apr. 1801, Segeberg.
    8. Justina Sophie Æreboe blev født 30 okt. 1739; døde 8 sep. 1813, København.
    9. Frederica Margreta Æreboe døde september 1741.
    10. Rasmus Æreboe blev begravet 19 jan. 1747.


Generation: 4

  1. 12.  Hans Hansen Æreboe blev født 1654 (søn af Hans Æreboe); døde feb. 1693, Svendborg; blev begravet 10 feb. 1693, St. Nicolai Kirkegaard.

    Hans blev gift med Mette Jensdatter. Mette blev født 1657; døde 1697, Svendborg; blev begravet 26 feb. 1697, St. Nikolai Kirkegaard, Svendborg. [Gruppeskema]


  2. 13.  Mette Jensdatter blev født 1657; døde 1697, Svendborg; blev begravet 26 feb. 1697, St. Nikolai Kirkegaard, Svendborg.
    Børn:
    1. 6. Rasmus Æreboe blev født 26 apr. 1685, Svendborg; døde 24 okt. 1744, København; blev begravet 31 okt. 1744, Holmens Kirke.
    2. Christoffer Æreboe døde 1692.
    3. Laurits Æreboe døde , som barn.

  3. 14.  Lars Jensen Alsberg blev født , Attrup Bye, Torslev Sogn (søn af Jens Christensen og Maren Christensdatter); døde aug. 1711; blev begravet 27 aug. 1711, St. Petri Kirke, i raadmand hans Carstensens begravelse.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Fra 1692-95 findes koncepthovedbøger for udgifter til hof- og civiletaten, uden at man dog med sikkerhed kan sige noget om, i hvilket omfang et bogholderi har virket. Først fra 1700 findes en regulær bogfØring, der efterhånden (1704, 1707 og 1710) udvides. Ledelsen af bogholderiet var 1692 overdraget chefen for Dansk norske assignationskontor Peder Rasmussen, ved hvis afgang herfra 1707 Hovedbogholderikontoret blev udskilt som et selvstændigt kontor under ledelse af Lars Jensen Alsberg. Om Hovedbogholderikontoret, se Carl Christiansen: Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie l, 1908, s. 92-95 og II, 1922, s. 178.
    • Beskæftigelse: Rasmus Æreboes Svigerfader, Lars Jensen Alsberg, var Søn af Jens Christensen og Maren Christensdatter, i 1704 blev han Underbogholder og tre Aar senere Hovedboghol­der i Rentekammeret; de af ham førte Bøger vækker Be­undring ved deres smukke Udstyrelse og den praktiske Maade, hvorpaa de er affattede. Han døde i Aug. 1711. Hans Hustru, Maria, ægtede 13. Juni 1713, knap to Aar efter hans Død, hans Efterfølger som Hovedbogholder i Rentekammeret, Hans Jørgen Kircksteen, der var født i Kjøbenhavn 28. Feb. 1686 og døde 10. Aug. 1751. I begge Ægteskaber var der flere Børn.

    Lars blev gift med Maria Hansdatter Carstensen 23 apr. 1704. Maria (datter af Hans Carstensen og Sophia Amalia Harder) døde 10 aug. 1711; blev begravet 1711, St. Petri Kirkes kapel. [Gruppeskema]


  4. 15.  Maria Hansdatter Carstensen (datter af Hans Carstensen og Sophia Amalia Harder); døde 10 aug. 1711; blev begravet 1711, St. Petri Kirkes kapel.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Hun var Datter af Hans Carstensen, der var Renteskri­ver 1680— 1702 og derefter Raadmand i Kjøbenhavn, og Sophia Am alia H arder, med hvem han blev gift 1679, hun kom ulykkelig af Dage ved Operahusets Brand 19. April 1689

    Børn:
    1. Sophie Cathrine Alsberg blev født 11.OCTOBER 1704; døde 4 jan. 1736.
    2. Jens Alsberg blev født 28 aug. 1705; døde F? DAGE GAMMEL.
    3. 7. Cathrina Maria Alsberg blev født 11 jul. 1706, København; døde 19 jun. 1754.
    4. Anna Elisabeth Alsberg blev født 29 aug. 1707; døde 1711.
    5. Barn Alsberg blev født 1708; døde 1709.
    6. Jens Christian Alsberg blev født 10 maj 1711; døde 12 jul. 1730.