Andre Begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1840, Næstved; Præstø, Tybjerg, Næstved Købstad, paa Store Sogns Kirkegaard, , 210 F1, FT-1840, C8926 Frederik Friess 44 Gift Ritmester ved Sjæll. Lands. Rgmt Jørgine Vilhelmine Ulrikke Weitsmann 36 Gift hans Kone Jacob Christian Vilhelm Victor Friess 4 Ugift hans Søn Desiree Frederikke Friess 3 Ugift hans Datter Jacoba Carstenschiold 74 Enke Generalinde Weitzmann jomfru Louise Marie Rahr 27 Ugift Huusjomfru Anne Margrethe Larsdatter 27 Ugift Amme Maren Jørgensdatter 30 Ugift Tjenestepige Johanne Christiane Kranne 23 Ugift Tjenestepige Jens Rasmussen Veilebye 26 Ugift hans Tjener

Jacobine blev gift med Christian Jacob Ulrich Weitzmann 22 aug. 1794, Store Frederikslund Gods, Slagelse. Christian (søn af Christian Ulrich Weitzmann og Anna Goltmand) blev født 17 Maj 1760, Eckernförde; døde 8 jan. 1824. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1850, København; København, København (Staden), Øster Kvarter, Øster kvarter I, Store Kirkestræde 51, 242, FT-1850, C1887 Alexander Christian Øst 51 Gift urtekræmmer Kjøbenhavn Jacobe Maria Christense født Weitzmann 51 Gift min kone Soröe Marius Hendrik Emil Øst 25 Ugift min søn, urtekræmmerswend Kjøbenhavn Thora Vigoline Juliane Øst 22 Ugift min datter Kjøbenhavn Alexander Christian Øst 12 Ugift min søn, Kjøbenhavn Jörgen Emil Bögesen 25 Ugift urtekræmmerswend Kjöge Weival 24 Ugift ligeledes Do. Martin Nielsen 16 Ugift urtekræmmerlærling Kjøbenhavn Peter Nicolaÿsen 29 Gift tjenestekarl, skifter fra mig i aften. Gurre, Kronborg Anne Magrethe Johnsen 28 Ugift tjenestepige, skifter ligeledes i aften Tostrup, Kjøbenhavn

Jacobe blev gift med Alexander Christian Øst. Alexander blev født ca. 1799. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1840, Næstved; Præstø, Tybjerg, Næstved Købstad, paa Store Sogns Kirkegaard, , 210 F1, FT-1840, C8926 Frederik Friess 44 Gift Ritmester ved Sjæll. Lands. Rgmt Jørgine Vilhelmine Ulrikke Weitsmann 36 Gift hans Kone Jacob Christian Vilhelm Victor Friess 4 Ugift hans Søn Desiree Frederikke Friess 3 Ugift hans Datter Jacoba Carstenschiold 74 Enke Generalinde Weitzmann jomfru Louise Marie Rahr 27 Ugift Huusjomfru Anne Margrethe Larsdatter 27 Ugift Amme Maren Jørgensdatter 30 Ugift Tjenestepige Johanne Christiane Kranne 23 Ugift Tjenestepige Jens Rasmussen Veilebye 26 Ugift hans Tjener

Jørgine blev gift med Frederik Friess. Frederik blev født ca. 1796. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1850, København; København, København (Staden), Øster Kvarter, Øster kvarter I, Store Kirkestræde 50, 1ste sal, 240, FT-1850, C1887 Jørgen Peter Bloch 54 Gift silke- og klædehandler, en gros, huusfader Randers Ida Emilie Ulrikke Henriette Bloch født Weitzmann 44 Gift hans kone Holbæk amt Jørgen Peter Bloch 23 Ugift fuldmægtig hos faderen, udskreven til soldatp. 10. dec. f. aar. Kjøbenhavn Ida Henriette Jacoba Bloch 18 Ugift deres børn Do. Carl Heinrich Do. 16 Ugift deres børn Do. Harald Emil 13 Ugift deres børn Do. Emilie Marie Do. 11 Ugift deres børn Do. Alfred Waldemar Do. 7 Ugift deres børn Do. Edvard William 5 Ugift deres børn Do. Oscar Thorvald 3 Ugift deres børn Do. Johannes Christen Sommer 20 Ugift lærling Rønne Anders Madsen Clausen 29 Ugift tjenestekarl, indk. til krigstejeneste Nordenbro, Langeland Pauline Hansen 25 Ugift tjenestepige Millerup v. Faaborg Birgitte Sophie Basbøll 22 Ugift tjenestepige Lyngby, Kjøbenhavn

Ida blev gift med Jørgen Peter Bloch. Jørgen blev født 1795; døde 27 dec. 1874. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Fra Weilbachs Kunstleksikon: Carl Bloch indtager en væsentlig og betydningsfuld plads i dansk kunst i anden halvdel af det 19. århundrede. Han spændte vidt både m.h.t. teknik og motiver. Foruden det malede oeuvre har han et fornemt grafisk værk af stor, både teknisk og æstetisk værdi. I samtiden var B. anset for en af dansk kunsts betydeligste malerbegavelser, en vurdering, som har været underlagt skiftende smagskonjunkturer, men som, set i et langt historisk perspektiv, næppe kan anfægtes. B. må betragtes som den sidste store i rækken af senromantiske historiemalere. Han besad og udviklede en særlig måde at formidle indtrykket af stoflighed, både i levende og døde overflader. Rummet i hans malerier er altid gennemarbejdede perspektivkonstruktioner, ofte komponeret over diagonaler. Han beherskede både front- og x-perspektivet og havde ingen vanskeligheder ved at indføje persongrupper i disse grundkonstruktioner, ofte kombineret med en direkte appel fra en eller flere af personerne, hvis bevægelsesmønstre er tydeliggjorte som skuespillerens. B. underspillede skyggekonstruktionerne, hvorved han fremhævede motiverne og deres psykologiske pointer. I det hele taget spiller tydeliggørelse en fremtrædende rolle i B.s formsprog og ikonografi. Han valgte gerne kendte symboler, som liljen i Maria og Elisabeths møde (Bedestolen). Andre mere skjulte symboler kan afspejle en bevidsthed hos kunstneren, eller udgå fra mere instinktive lag i B.s personlighed. Det gælder f.eks. hans markeringer af snuskethed og de overdrevne muskelgrupper i de heroiserende mandsfremstillinger (Prometeus, Samson). B.s farve kan ofte karakteriseres som kulørt, hvilket gør sit til at fremhæve hver enkelt person i kompositionen. I Prometeus eller Christian II i fængslet er lys-, skygge- og refleksvirkninger dog samtænkt med farvernes fordeling på billedfladen. I de tidlige værker kan farveholdningen parallelliseres med italiensk, især florentinsk quattrocento, mens clair-obscur virkninger (Jairi datter) er inspireret af nederlandsk 1600-tals maleri. Håndteringen af rumligheden, den kulørte farveholdning og clair- obscur virkningerne kan også skyldes indtryk af især fransk salonmaleri. B.s greb om forholdet mellem lys og skygge kommer tydeligst frem i de grafiske arbejder, hvor mange af hans bedste kompositioner findes, landskaber, portrætter eller direkte, registrende skildringer af landlig arkitektur. Her havde han ingen andre hensyn at tage end selve motivets enkelhed, ingen krav om fortællende pointer. I maleriet appellerede han til følelserne og ind imellem direkte til sentimentalitet. Hans motivverden rummer mange af dagliglivets pudsige tildragelser (munkebillederne), en svælgen i det uappetitlige (genrescener fra landet), skildrer konflikter, Fa'er skal sove, foruden erotiske allusioner som i Osteriet La Gensola. Næsten provokerende kan motiver som Dreng der slår efter en gås eller Munken med tandpine virke, tilsyneladende elskværdige, men med undertoner af ondskabsfuldhed og morbiditet. De vidner om en sikkert meget enkel hverdagskultur, men afslører også kunstnerens personlige pirring af motivet. Det er givetvis disse aspekter af B.s kunst, der har fået eftertiden til at føle en vis afstandtagen til hans maleri, dets tekniske potentialer ufortalt. B. har malet meget, hvor disse aspekter er helt nedtonede, portrætter, landskaber og en lang række religiøse kompositioner. Her synes kunstneren at have fordybet sig i motivet uden forstillelse eller spekulation. Her strømmer maleglæden også beskueren i møde, og det tekniske og motiviske arbejder sammen i en æstetisk harmoni. At opsamle udenlandske tendenser havde B. rig lejlighed til allerede ved sin første rejse til Rom over Holland og Frankrig. Men genrerne kan også spores til en lang række danske romerfarere i det 19. århundrede, hvor især Marstrand kan have ledet B. ind på disse spor. B. bandt sig solidt til fortiden, men hans kunst rummer mange varsler om fremtiden. Hans produktion er klar og lineær. Fra genremaleriet og portrættet arbejdede han sig frem til historiemaleriet, hvis højdepunkter blev Prometeus og Bedestolen. Her kondenseredes B.s evner. Dog kan det hævdes, at han sommetider mistede grebet om en komposition i de meget store formater (Samson). I alle genrer berørte B. det erotiske. Det er fremstillet uden sødme og varme, men markerer dyriskhed og forgængelighed. Munkene og billederne af ældre mennesker er vist som tabt for al sensualitet, undtagen den forgangne og uopfyldte. Det uigenkaldelige og det uopfyldte er måske det budskab, man i moderne tid vil indtolke i billedernes motiver.